De svære følelser er et livsvilkår som pårørende
De svære følelser
Livet som pårørende indebærer mange svære følelser som f.eks. ensomhed, tristhed, sorg, skyld, skam, vrede m.fl. Det kan opleves overvældende at skulle være med alle disse følelser, og ofte giver man sig som pårørende i kast med at handle sig ud af det, som en reaktion på at føle de svære følelser. Man kan nemt blive ramt af sin nærtståendes fravær af glæde, energi og muligheder. Det kan være svært at sige fra overfor en person i psykisk mistrivsel, og man ønsker at fikse tingene for sin nærtstående, så de svære følelser måske forsvinder. Følelser kan også få os til at handle overilet og føre os ud i konfliktoptrappende adfærd.
Håndtering af svære følelser
Når vi oplever stærke følelser, er det vigtigt, at vi giver os tid til at undersøge følelsen og gøre os klart, hvad følelsen vil fortælle os. Det er ikke følelsen, der er problemet, da den fortæller os, hvad der er vores underliggende behov og motiverer os til handle. Følelser giver os besked om, hvad vi trives med og hvad der udfordrer os. Følelser opleves individuelt indeni kroppen via forskellige spændingsniveauer forskellige steder indeni kroppen. Så når man skal forstå hvilke behov, der ligger til grund for følelserne, må man have tålmodighed med sig selv og øve sig i at mærke ned i kroppen. Nogle følelser skal man ikke handle på, men øve sig i at rumme, og det er vigtigt at vide at følelser går over af sig selv, hvis vi tillader os at rumme dem. Hvis du er forbliver i en følelse i meget lang tid, er det fordi dine tanker fodrer følelsen. Følelser kommer og går – de er en del af det at være menneske og de viser os retningen og motiverer os.
Skyld
Dårlig samvittighed og skyldfølelser kan fylde meget i en pårørendes liv. Eksempler herpå kunne være:
· Du kan have skyldfølelser over ikke at gøre nok for din nærtstående.
· Du har måske overtrådt din nærtståendes grænser og overreageret i en ophedet situation
· Du føler måske, at du er skyld i din nærtståendes mistrivsel.
· Du kan bebrejde dig selv, at du ikke opdagede mistrivslen tidligere og fik organiseret hjælp tidligere.
· Du kan føle skyld over at have det godt, når din nærtstående har det så dårligt.
Skyldfølelser handler om det, du gør, og følelsen aktiverer en handleimpuls. Det hjælper at sige ”undskyld”, hvis du har overtrådt en grænse og du kan ofte gøre det godt igen. Dog er det vigtigt at forholde dig til, at du som pårørende ikke kan tage hele ansvaret /skylden for din nærtståendes mistrivsel. Forhold dig realistisk til din situation som pårørende og vid, at hvis du havde alt skylden, hele ansvaret for din nærtståendes mistrivsel, ville du jo også være i stand til at kunne gøre det godt igen – sådan forholder det sig bare ikke. Det er ingens skyld alene – det er bare.
Skam
Når vi oplever skam, føler vi os forkerte og udstillede, hvilket opleves meget ubehageligt. Skam påvirker nærværet med os selv, og rammer os på vores selvværd, og det kan handlingslamme et menneske, så vi bare ønsker at gemme os væk fra omverdenen. Der kan være stor skam forbundet med at være pårørende til en person i psykisk mistrivsel, fordi man tænker på, hvad andre mennesker tænker og mener om situationen. Måske tænker andre, at man selv er skyld i det?
Skamfølelsen forsvinder gradvis, når vi bliver set på med kærlige øjne, og derfor er det vigtigt, at sætte ord på din situation og tale med andre om det at være pårørende til en person i psykisk mistrivsel. På den måde føler du dig heller ikke så alene. Tabuisering og stigmatisering bliver også bekæmpet, hvis flere begynder at tale om, hvad det indebærer at være pårørende.
Du kan læse mere om det at være pårørende i blogopslaget til dig som er pårørende til en person i psykisk mistrivsel
Egenomsorg
Som pårørende til en person i psykisk mistrivsel skal du være opmærksom på, at du yder dig selv egenomsorg, så du kan holde til at være pårørende i det lange løb fremfor at brænde ud undervejs. Det betyder, at du skal være opmærksom på, hvordan du har det samt give dig selv de pusterum, som du behøver. En god relation til din nærtstående begynder med en god relation til dig selv. Husk at du som pårørende har dit eget liv med glæder og interesser, som giver dig energi i hverdagen – det skal du sætte tid af til, så dine egne behov bliver tilfredsstillet. Den energi du får af at gøre noget i dit liv, som er godt for dig, giver også energi til, at du kan være i pårørenderollen i længere tid.
Som pårørende skal du være bevidst om, at du skal fastholde og pleje dine egne venner og netværk, hvor du kan dele dine oplevelser, bekymringer, sorger, frustrationer m.m. eller måske kan tiden med venner og netværk være et pusterum til dig selv. Uanset om du bruger dine venner og netværk til at dele dine oplevelser som pårørende eller ej, er det en rigtig god idé at opsøge fællesskaber med andre pårørende, hvor man kan dele fælles oplevelser og erfaringer i at være pårørende. Oplevelsen af at være alene i verden som pårørende vil blive betydelig mindre.
Mindfulness
Der er livsvilkår i en pårørendes liv, som ikke kan ændres, da det står udenfor den pårørendes magt at ændre. Derfor er det godt at have kendskab til, hvilke redskaber og teknikker der kan følelsesregulere dig i magtesløse og frustrerende situationer, fremfor at handle uhensigtsmæssigt og overilet med dårlig samvittighed i form af tankemylder efterfølgende.
Mindfulness er efterhånden et kendt og udbredt redskab, som kan være anvendelig i situationer, hvor følelser og tanker tager over og fylder det hele. I sådanne situationer skal du lære og øve dig i at være med dine følelser og tanker fremfor at flygte fra dem. Du skal forholde dig ikke dømmende og accepterende og være til stede i nuet uden at ville lave noget om. Det kan sammenlignes med at være en detektiv, som undersøger hvilke kropsfornemmelser, følelser og tanker, der er indeni dig uden at forholde sig til om det er godt eller dårligt – det er bare.
Selv korte øvelser i løbet af dagen har vist sig på sigt at give velvære.
Husk at øvelse gør mester
Bevar håbet
Som pårørende er vigtigt at holde fast i håbet, når din nærtstående mister det. Når din nærtstående har svært ved at rumme livet og se en fremtid, så hjælp din nærtstående med at rumme ved at være til stede og lytte fremfor at ville fikse og lave om på personen med psykisk mistrivsel. Du kan ikke tage det svære væk, men du kan være sammen med din nærtstående om det svære og på den måde hjælpe med at rumme det lidelsesfulde. Husk at din nærtstående selv har ansvaret for sit liv, og at du som pårørende har ansvaret for dit liv. I kan ikke overtage hinandens liv, men I kan være sammen om det, der er svært.